Sang
ved Jubelhøitiden for Præsten Chr. Brøndsted
ved Jubelhøitiden for Præsten Chr. Brøndsted
den 30te September 1818.
den 30te September 1818.
Vil du være stærk og fri:
Lev d it Liv med Ære!
Vil du staae Naturen bi,
Sølverhaaret bære:
Nyd din Lykke, spar din Kraft,
Seent da Løvet gules.
Oldings-Eeg er fuld af Saft,
Ynglings-Pilen hules.
Stærk en Gubbe blandt os her
Nu om Læren minder:
Endnu Rosens favre Skiær
Blusser paa hans Kinder;
Lokken som en Lilievand
Snoer sig om sin Stubbe.
Herligt, som den unge Mand,
Smiler du, vor Gubbe!
Froe vi til din sieldne Fest
Tænde Glædens Kerte;
Thi halvhundred Aar som Præst
Qvæged du vort Hierte,
Stod i Luthers sorte Kiol
I din fromme Vrimmel,
Viste fra din Prækestol
Os den aabne Himnrel.
Mangen Yngling døbt du har,
Som er her tilstede;
Mangen Mø du dyrebar
Manden gav til Glæde;
Mangen Ven paa Himlens Bud
Vied du til Døden,
Han er lykkelig hos Gud
Nu i Morgenrøden.
Længe lev med Egebark
Om din Bul, du Stærke!
Du est jo en Patriarch,
Dette maa du mærke.
Patriarcher holde dem
Længe, før de falder;
Speil dig i Methusalem!
Det var Levealder.
Halve Sekels Sølverfest
Vi som Sølvet hædre;
Men den næste blier dog bedst,
Guldets er dog bedre.
Nyd de fiir og tyve Aar
Med din fromme Qvinde,
Som en Yngling i sin Vaar
Med sin Elskerinde.