FiskerenEfter GötheDybt Bölgen sank, höit Bölgen foer,og paa den kolde Strandsad rolig ved sin Medesnoeren fattig Fiskermand;og som han sad og stirred ned,da svulmed Bölgens Top.En Havfrue over Havet gledog steeg paa Stranden op.Hun saae paa ham, hun sang til ham:Du haarde Fisker siig,hvi dræber du min Æt saa kier,ved lumske List og Svig?Ak vidste du hvor Fisken ertilfreds paa Havsens Bund,da fulgte du mig strax for derat leve glad og sund.Gaaer ikke Soels og Maanes Veined under dybe Hav?og stiger skiönne Ansigt eikiöltaandende deraf?Den dybe Himmel vinker huld,det blaaligklare Skier,dit eget Billed længselfuldfra Havets Flade her.Dybt Bölgen synker, höit den gaaerog væder Strandens Piil,saa underligt hans Hierte slaaer,som ved den Elsktes Smiil.Hun saae paa ham, hun sang til ham,bag Havet Döden leer.Halv trak hun ham — halv segned han!Man saae ham aldrig meer.