Alt kommer an paa Vinden til Søes, tit pludselig slaaer den
Om til en anden Kant, Alting maa lystre dens Vink.
Poesie er som Søen et Hav med utallige Bølger;
Digterens Lune giør her Indgreb i Æoli Ret
Derefter Farten maa rettes; thi Læser! forlad hvis i Digtet
Stundom lidt krydse du maa, ret som paa Beltet din Ven!