O lær mig, o Fader, at stride,
naar Kræfterne gange paa Hæld!
O, lær mig taalmodig at lide,
naar Sorgerne krydse min Sjæl!
O lær mig at mede i Faren
med Troens sejrende Mod,
og hjælp mig at undgaa Snaren,
som Verden vil slaa om min Fod!
O lær mig mit Hoved at bøje,
naar Hovmod bestormer mit Sind,
og lær mig at hæve mit øje,
naar Tvivlen dugger min Kind!
O lær mig min Vrede at dæmpe,
naar Uret jeg lider og Haan,
men fyld mig med Kraft til at kæmpe
mod Falskhedens snedige Aand!
O lær mig at nyde de Goder,
som Livet udstrør for mit Blik,
og lær mig at elske min Broder
og dele med ham, hvad jeg fik!
Men lær mig med dem først at dele
som først paa mit Hjerte har Krav!
O lær mig, o Gud, i det Hele,
at fylde den Plads, Du mig gav!
O lær mig at føle herinde
Din Kjærligheds løftende Magt,
og lær mig den Naade at finde,
som Du i Din Kirke har lagt!
Ja lær mig, o Fader, at tvætte
mit Hjerte i Daabens Væld,
og lær mig, o Frelser, at mætte
ved Naadebordet min Sjæl!
Og, Hellig-Aand! lær mig at dulme
min Uro med Bønnens Fred!
O lær Du mit Hjerte at svulme
og brænde af Inderlighed!