Danebrog
(Ved en Faneindvielse).
(Ved en Faneindvielse).
Bred ud, o Danebrog, Dit røde Felt,
og lad Dit hvide Kors kun frit til Skue!
Fra Mark og Hede over Sund og Belt
Du vaje højt som under Bøgetelt,
og lyse til os ned med Mindets Lue!
I Sekler seks Du hæved Danmarks Ry
ved fjerne Kyster som i Hjemmets Egne.
Og end Du flagrer under Ærens Ly,
saa frit og stolt, som da Du sank fra Sky,
og aldrig skal Din røde Korsdug blegne.
Sving Dig som Fugl i Luft kun frit og kjækt,
Du har en Fremtid lys og rig tilbage.
Som hellig Arv Du gaar fra Slægt til Slægt,
og under Folkeaandens Varetægt
Du vaje skal til Verdens sidste Dage.
Ved Vaabengny som under Fredens Færd
Du løfte Vingen lige uforfærdet!
Du lyse Styrke over Heltens Sværd,
Du løfte Aanden over Tvivlens Skjær,
og gyde Mod og Kraft i Folkehjertet!