Glad som Fuglen vil jeg sjunge,
og min Vaarsang lydt skal runge
gjennem Skovens høje Sal;
Hjertets glade Melodier,
foraarsfriske Harmonier
tone over Vang og Dal.
Frit og let mit Hjerte banker,
naar i Skovens Hal jeg vanker
under Løvets lune Tag.
Fryd og Lyst mig yndigt rører,
naar jeg Fuglens Kvidren hører,
fulgt af Bækkens Bølgeslag.
Vaarens Luftning fra det Høje
vifter venligt fra mit Øje
Hverdagslivets Taageluft.
Hjertets vemodsfulde Minder
mellem Fuglesang forsvinder
og Violens friske Duft.
Kom herud, o Søster, Broder,
kom og nyd Naturens Goder
stands en Stund Din travle Færd!
Kom og hvil i Vaarens Arme,
kom og faa lidt Foraarsvarme,
kom og se, hvor skjønt her er!