Lægen er inde i Stuen
hos Fruen.
Stok og Handsker og Hat
har han imens i Forstuen sat.
Hatten er en af de fine franske,
Mode de Paris, som enhver vil se;
Handskerne derimod er af de danske,
Mode de Randers maaske.
Og saa som Hr. Snap synes bedst om Danskerne,
han vrager den franske
og snapper Handskerne.
Hvor er den Langemand blød og lind!
Han rækker og strækker
og rusker og trækker,
saa Fingeren brister, det arme Skind.
Da hører han henne fra Døren Tramp.
»Men Hund!« forfærdet Doktoren spør’,
»din Pokkers Tamp,
hvad er det, du gør?«
Hr. Snap en Stund paa Spørgsmaalet gransker
og ser paa Manden med fiffigt Blik,
som om han med et en Tanke fik:
»Bedste Hr. Doktor, jeg trækker jo Handsker.«