Klaveret stod just aabent, og lille Mis sprang op.
Hej hvor det gik med Krumspring og snurrige Hop!
Han trampede lystig paa c og h og gis,
han troede sikkert, den tossede Mis,
alt medens han hen over Tasterne gik
at det var en mageløs dejlig Musik.
Men Fader sidder inde bag den halvaabne Dør.
Hu, hvor Musiken saarer hans fine »Gehør«!
Han tror, det er Rikke, den Spillopmagertøs,
som sidder der og hamrer paa Instrumentet løs.
Mod Døren da han sender et ærgerligt Blik:
»Aa, lad os være fri for den Kattemusik!«