„Kultur og Kristendom!” — hvor ofte rørtes
med dette Løsen ej Evropas Klokker!
Naar fjernt i Hedningland en Godbid lokker,
og Stater hist og Troner her skal styrtes,
med Højtidsminer som en Kirke-Hyrdes
man sig til Korstogsfærd om Fanen flokker,
men tavs ser til — højst med et „Fy for Pokker!”
naar hele Kristenfolk af Tyrken myrdes.
Hvis du i Pagt vil gaa med Magter grove,
der holder Gudsfrygt, Ret og Sandhed nede,
studér da Verdenspolitikens Love.
Af dem du lære vil dig selv at fede
og faa din nye Adam til at sove
ved Kristendom, der prækes af den lede.