Kan du fatte Dagens Gaade,
Kampen paa hin fjerne Val?
Kan du fatte Dagens Naade,
købt ved Blod og Dødsens Kval?
Famler ej i Mulm din Tanke
midt i Hobens vilde Lag?
Ved du: du var med at banke
Sømmet i hans Kors i Dag?
Han, som Kronens Torneramme
bar om blodig Lok til Spot,
bar din Blodskyld med det samme,
arme Hjerte, tro det blot!
Det er Dagens store Gaade:
du gav Haan og Død og Tab,
han gav Kærlighed og Naade,
rev dig ud af Dødens Gab.
Men kun Troen dig forlener
Liv og Sejr til evig Tid;
det er Hjerterne, han mener,
naar han siger: ”Kommer hid!”
Kend din Afmagt, svage Hjerte,
lyt til Naadens Klokkelyd!
Dø med ham i Fredagssmerte,
vaagn med ham i Søndagsfryd!