Alle de perlende Dugdraaber
i Græsset ved min Fod
bliver for mig til Taarer.
Og hvert et lille vinget Insekt,
der bæres af Luftens Flod,
minder om Brodden, som saarer.
For hvert et Livsglimt, der drager forbi,
lukker jeg Øjnene i,
— men hver en Smerte, som vil mig fly,
jeg kalder tilbage paa ny.