Mit første Hjem ved Nordens lyse Strand,
hvor solblaat Dyb mig lærte dybt at drømme
og dybt at længes mod en Aandens Tømme
at lede frem min vage Barnesjæl —
Dig elsker jeg her i min Lykkes Land,
mit første Hjem ved Nordens lyse Strand.
Hvor Bølger nynned og hvor Maager flød
paa Vingehvile, højt i Solglans baaret,
dér nynned første Gang, i tusindaaret
Triumf min unge Sjæl sin første Sang.
Dér fødtes Drømmens Maager a f mit Skød,
hvor Bølger nynned og hvor Maager flød.
Mit andet Hjem ved Genfersøens Kyst,
som bort mig tog fra Nordens lyse Strande,
hvor højt jeg sad tilbords i Drømmens Lande,
— du gav mig Daad fo r Drøm og Brød fo r Sten
Dig elsker jeg i Alt, i mørkt og lyst,
mit Hjertes Hjem ved Genfersøens Kyst.
Der Livet drog mig tæt i Favnen ind,
og lagde tyst mit Hoved ved sit Hjerte.
Hvad dér jeg hørte og hvad dér jeg lærte,
det er, o du min Sjæl, din Hemlighed.
Dér udsprang Lykkens Blomster i mit Sind,
— hvor Livet drog mig tæt i Favnen ind.
I tvende Hjem, som fostrede min Sjæl,
Drøm, Længsel, Digtning — Lys og Liv og Lykke,
giv, at den Bygning, I mig gav at bygge,
maa blive eder værd til alle Tid!
Giv det, mit gamle Hjem ved Nordens Strand,
og du, min Lykkes Hjem i fremmed Land!