Gustav Johannsen
Et Farvel
Et Farvel
29. Okt. 1901
Det suser i Danmarks Skove, — med dyb og skælvende Lyd
bæres imod os et Ekko fjernt dernede fra Syd.
Efteraarsstormen fælded saa mangen en stoltelig Eg —
een er segnet dernede, saa Veraab om Lande steg.
Det drysser i Danmarks Skove — og alt det faldende Løv
hvisker om Vaarens Virke, om frodig Vækst og om Støv.
Een er segnet dernede — han var som den friske Vaar,
og af hans Livsdags Virke høstmodne Frugter staar.
Det sukker i Danmarks Skove fra Gurre til Sliens Bred,
for ham, som stille dernede er draget saa langt af Led.
Viden om Lande vajer Korsbannermærket paa halv,
stille det hejstes med Hjerter, der brændte, og Hænder, der skjalv — — —
Det sused hen over Landet en sildig Oktoberkvæld,
det Bud, at Gustav Johannsen havde sagt Livet Farvel.
Og hvor det kom, blev der stille, og hver en Tale blev tyst,
— det var, som sprang der paa een Gang Blod frem af Danmarks Bryst.
Han trænger ej Ros, — han havde sin Hæder i bedre Gem,
vi bringer kun Hjertets tause Tak til hans Baare frem.
Vi véd kun det store, ene, om ham og hans Kampens Dag —:
aldrig gik Gustav Johannsen træt for den danske Sag.
Nu rødmer de sidste Blomster af Høstens brogede Flor,
mens Efteraarsgult vemodigt bedækker den danske Jord;
de bøjer sig dybt og stille, inden de blomstrer af,
hvor alle de skønneste samles: paa Gustav Johannsens Grav
Det suser i Danmarks Skove — med sælsom højtidsfuld Lyd
høres de Klokker at ringe dybt dernede fra Syd —
Afsked de kimer, men kalder vidt over Slesvigs Jord —:
Een er segnet hernede, men Mange vil træde hans Spor!
Vort Hjertes Farvel vi bringer, fra Gurre til Sliens Bred,
til dig, som stille dernede er draget saa langt af Led
en Tak, som samlet skal stige engang paa Frihedens Dag,
til dig, som aldrig, aldrig gik træt for den danske Sag!