Fjernt mod Himlens Soldis stiger
underfulde Riger!
Bag de øde
Højfjeldsvidder
lyser de mig langt i Møde,
gyldentrøde,
hvor i Aftenskær de skinner:
Jotunheimens Tinder!
Ja, jeg ser dem! over hvide
Snefjeldstoppe glide
Solguldsstrømme
blødt i Følge,
Farver, skære, klare, ømme,
som i Drømme,
hvor et Hav af Guld beskinner
Jotunheimens Tinder!
Hvide Bræer ser jeg skinne
højt derinde,
alle Tider
dødsensstille.
Verdner fødes, Skæbner strider,
Sekler skrider,
men i evig Ro de finder
Jotunheimens Tinder.