jeg har to frakker,
som jeg skifter med —
af elefanthud er den ene,
af sommerfuglens skind den anden.
den første er for graavejr,
og for krigstid;
i slagsmaal,
og blandt onde ord
jeg gaar i elefanthud.
og solskin er det bedste,
for sommerfuglefrakken —
naar jeg er blandt venner,
i tryghed og i ro,
saa blotter jeg mit indre
igennem flor og vinger.
kun een fejl har de begge
ellers saa gode frakker:
jeg ikke selv bestemmer,
naar jeg vil skifte dem.