ingen er sin egen —
ingen —!
— mængden
glider i skæbnens kæder,
betaler med mængdens fortabelse
eet
ærligt vaklende lys —
uden tanke
høstede jeg
kræsent af sjælens høst
og delte ud —!
dette er godt —, og
dette atter holder ikke
min skønheds maal —
en forræder var jeg —
intet er mit —
alt er alles —
de udvalgtes glorie
tilhører
de fortabte —
ikke een skal vælge,
hvor de tusind soner —
alle —!
alt skal gives —,
af alle at vrages,
for alle at tynge
i skaalen, der skal frælse
alle —
hver frugt af klarhed
skal krone
de fortabtes pander,
at helvede kan have en pris —
først da
kan det blive stolt
at vide sig
menneske —
ingen frælses ene —
vort helvede mærker
os alle —
ingen løfter sig selv —
det er os,
der skal frælse os selv —