aah aah, kan
I se jerusalem aah, kan I
se JERUSALEM
aah prøv at
S E jerusalem langt
langt borte —
det er jerusalem
det fjerne af rent guld —
aah jeg vil
vise min klasse
paa fem børn
det eneste je-
rusalem —
men aah de vil
ikke tro, før
de har set, aah det
himmelske syngende
jerusalem langt
langt borte —
aah min lille
klasse paa fem
børn —!
der er taarnet, taar-
net, taarnet, hvorfra
jerusalem er til at se —
men I maa, du
og du —, I maa
give jeres lille mønt,
som I har i haanden —
jeres lille mønt,
som I fik til at købe jer mor
og søster og et hus —
I maa give jeres brune mønt —!
saa kan I gaa
op i taarnet, aah taar-
net, taarnet,
med den lange
trappe og øverst
kan I se JERUSALEM
nede i dalen
langt langt
borte i det fjerne
af rent guld —
i jerusalem, syngende
jerusalem
alle børn danser og
aldrig sover —
og graad er blot kærlighed
der der
der — men
jeres lille brune
mønt maa I give
hver af jer i min
lille klasse —
vær aldrig bange
at miste lille mor
og jeres lille søster —
for aah
se!!
i jerusalem — der
er alene kærlighed —