en søndag morgen
gav du blod
til din mest elskede drøm —
dit legeme sang om stor lykke —,
drømmen døde —,
og du fødte mig —
mor, den døde —,
drømmen —
det var mig, du fødte —,
o du gav drømmen dit blod —
— — —
mor —!
blod —!
mit hjerte er ikke sten —
mit hjerte
er
ikke sten —
o, jeg ser —:
blod er ikke dejlig elskov —
blod — blod
er kobberlænker —
— — —
kære mor —, ikke er jeg drømmen —
mor — hvorfor snor dine evigt rastløse fingre
taalsomme lokker —
for mig —?
hvorfor ser din sjæls øjne
altid vaagende
endeløse marker, hvide af ben —?
hvorfor bøjer ørneryg knæ
for uværdige guder —?
hvorfor græder du — mor —
for mig —?
kære mor —,
saa du ikke, at drømmen døde —?
— — —
min mor —!
elskede — rejs dig —
se vejen —!
(o se ikke altid
flaskerne
grinende kvinder
sult —
se ikke altid gruset, stenene —)
se vejen —!
se den vej, som jeg gaar, som du fødte
søndagen, da dit skød var livets syngende mund —
— — — |
mor — hvorfor ønsker du mig
søvnen
mætheden
usaarligheden —?
giv mig kraft, mor —,
af det mod, du fik
hin søndag —,
da du ikke saa,
at din skønneste drøm døde —
og mor — mor
engang,
naar jeg har fundet vejens halespids
dybt inde i det underste land,
skal vi mødes
og som en dobbelt draabe flyde ud i søen,
som er livets øje —!
kære mor —
— — —
o, mor —
at du gav drømmen dit blod —o, stakkels, elskede mor —store mor —