i, som kuede jeres munde —,
tvang jeres øjne udad —,
ogsaa jeg
elsker jer,
der først vendte pisken
mod egne drømme
og sagde: lig!
og saa rakte sværdet
over
de smaa og faldne
mod de store frække —,
glemmende egen graad
for andres nød —
jeg elsker jer —
o at i maatte leve
til de,
som i nu gir brød
kommer for at kræve
ogsaa jeres drømme og jeres graad —,
og i kan kaste pisken
og gi alt —