du min lille pige —,
du er selve det stumme land —,
hvor vejene, som intet navn har,
fører rækker af lastdyr
gennem døgn opad
med tildækkede byrder til slottet —
og langt langt nede
en vældig vældig milevid slette
med hjorder af gumlende blankklovede bisonokser —
gumlende — tyggende —
skiftende ben — og solen bager roligt —
slette og slette og bisonokser —
og flad sol —
græsset kilder vinden under maven —
bisonokserne tygger —
men inderst —!
højt højt op ad smalle stier —,
i det stumme land —
o hvem har set slottet —?