Dig vi hylder, vaar, som tryller
Lyse glæder frem paa ny;
Blomsters mylder engen fylder,
Himlen straaler uden sky.
Bort med sorg og kummer bleg!
Atter kommer liflig sommer;
Vintrens vilde barskhed veg.
Solen skinner, frosten svinder;
Bort gik sneen. Hvilken lyst!
Slud ej ruger; alt nu suger
Vaaren somrens rige bryst.
Den vist stunder til sin grav,
Som nu tynges, ej forynges
Under vaarens herskerstav.
Fro sig fryder, saligt nyder
Honningmost i bredfuldt maal,
De, der bryder baand og gyder
Fyrig vin i elskovs skaal.
Lad os da paa Kypris’ bud
Glæden signe, Paris ligne,
Troerkongens ædle skud!