Protester mod cølibatetI.(Th. Wright: Poems of Walter Mapes, p. 171; noget forkortet).Grammatikens regel god bli’r infamt kasseret;Præsten blev med „han" og „hun" forhen deklineret;Men herefter gyldighed „han" skal ene have,Siden „hun" paa listen ud stryges af vor pave1.Romas bisp, hvad gør du dog? Ham ved én du skiller,Mens til hans disposition frit du flere stiller!Lod du ham — det er jo klart! — ikkun én beholde,Næstens kvinder vilde du mindre skade volde.Naar de stakkels præstemænd selv har ingen koner,Saa maa næstens holde for, og i smug de joner;Ægteskabets værn og lov ingen kvinde hegner;Skændsel, skam og straffedom de for intet regner.Men en præstemand saa gæv lod sin tale lyde:„Syndigt handler den for vist, der vil trodsigt brydePagten, givet os af Gud; den, som frækt vil skilleMand fra viv, han er en tyv, og han handler ilde.Hvor det dog gaar hjærtet nær! ak, hvor maa vi grædeVed at give saadan slip paa vor bedste glæde!Slet beslutted, Romerbisp, du paa kirkens møde2.Vogt dig, at du ej skal dø i saa stor en brøde!Ej „Uskyldig" er han, nej, men til visse skyldig3,Han, som læren, Gud os gav, gøre vil ugyldig;Thi paa Herrens bud en mand skal en hustru tage;Men vor pave vil os nu skille ved vor mage.Budet i den Gamle Pagt „Skaf dig afkom!" lyder.Intet i den Nye staar, som hin lov forbyder4.Denne lære givet blev af moderne vise;Men med ingen gyldig grund kan de den bevise.Zacharias har jo haft baade søn og kvinde.Ingen stor som denne søn mægter jeg at finde;Han har jo vor Frelser selv døbt i Jordans vande.Den, som dette falske bud holder, Gud forbande!Hvis den dag dig ikke helt er af minde gaaet,Da til gud Hebræerne kalven5 havde faaet,Da gav Herren Levi’s æt præstedømmets ære.Altsaa, hvo der avler ej, skal forbandet være6.Dengang form det døde stof blev af Herren givet,Væsner han af begge køn kaldte frem til livet;Men af intetkøn for vist intet lyset skued.Deraf fremgaar tydeligt: frugtbarhed ham hued.Til den høje himmels borg Paulus monne stige,Hvor han hørte skjulte ting, som han ej tør sige.Da til jorden ned han kom, gav han denne lære:„Hver især sin egen viv holde skal i ære."Dette samt hvad ellers her andre lærde dømmer,Viser mig, at det er bedst og sig rettest sømmer,At enhver, tilfreds med sin, sig fra næstens holder,At han ikke bittert had og fortræd sig volder.Næstens niecer, døtre, viv er det synd at krænke.At det og er tyveri, bør du vel betænke.Hold dig til din egen smukt, søg dig her din glæde,At du frem paa dommens dag mere tryg kan træde.Se, jeg har for kirkens mænd anført mange grundeOg til præstens tarv og vel talet tanker sunde!Nu for mig et Fadervor op til Herrens troneStige fra hver præstemand og hans søde kone!"