Roma, som aldrig mættes, ved arvede regler ej trættes:
Den, der giver, det giver; en villighed paaskønnet bliver;
Den, der intet kan skaffe, ham vil det uvægerlig straffe.
„Vrag ej, tag imod gaven!" Det lyder saa lifligt for paven;
Siger du: „Tom er min lomme," til kort vil du visselig komme.
Hvis du med marker i masse kan fylde hans hungrige kasse,
Løst og fri er du funden for brøden, hvori du var bunden.
Derfor lidet jeg fatter, men spørger atter og atter,
Hvordan sagen sig stiller, hvad paven fra kejseren skiller.
Kejserens handling er dristig, •men pavens forsigtig og listig;
Kejseren kasserne fylder med markernes sølverne mylder;
Men fra de fjærneste tider for markerne kurien strider.
Altsaa da begges veje er retted’ mod anden mands eje,
Maa de som Simons svende til sidst i fordømmelsen ende.
Ej efter faar man angler i Rom, naar ulden de mangler.
Roma med haand man mader; den haand, som ej mader, det hader.