I Vinduet jeg stod saa tidt
Mod Vintrens Ende,
Og mærked Vaaren Skridt for Skridt
Tilbagevende;
De første Knopper frem jeg saae
Af Grenen springe,
Jeg saae en Fugl det første Straa
Til Reden bringe. —
O, vaagned jeg som Knoppen hist
I nyfødt Ynde!
Var jeg den Fugl, hvis Liv paa Kvist
Skal nu begynde!
Og havde mig en Mage huld
I Verden funden,
Som sværmed glad og yndefuld
Med mig i Lunden!
Som fulgte mig med Rosenkind
Paa lyse Sletter,
Som delte med mig Solens Skin
Og mørke Nætter.
Som nød med mig den rige Lyst
I Sommersalen, —
Som sagtelig sank ved mit Bryst
I Vinterdvalen!