P.L. Møller (1814–65)

Han, som trygt blandt Klephter og Barbarer

Gik ved en usynlig Muses Haand,

Gik, fra Hjemmet fjernt, i tusind Farer,

Med en modig, en begejstret Aand;

Han, som steg, indviet i Kastale,

Ad Olympens Klippesti med Smil, —

I de fredelige, danske Dale

Ramte ham den dødelige Piil.

Han bar tolket os med hellig Lue

Hellasfolkets classiske Bedrift.

Lært os Aandens Parthenon at skue,

Reist med Søiler stolt i Steen og Skrift.

Lad os troe, hans Sind er salig trøstet,

Lad os troe det, at han hisset seer

Dem, som inderligst ham her forlysted:

Æschylos, Sophokles og Homer!

Var han gammel? Nei, en Ynglings Varme

Havde han, et mandigt Sind og Mod.

Var han svag? — der ulmed i hans Arme

Sundheds Marv, lig Ilden i hans Blod.

Var han taus? o, vi har hørt hans Tale

I Johannes Hages Sørgehus;

Seet ham, nys i danske Musers Dvale

Vække Søvn til kraftigt Ungdomsblus.

Danmark! han dit Navn har ladet runge

Vidt, som Adamsharpen, over Strand.

Han har talt i mangen fremmed Tunge

Til din Ære, danske Fædreland!

O, du havde Faa som han at miste;

Derfor hviler nu dit Egeløv,

Tungt af vore Taarer, som det sidste

Hædersoffer, paa det ædle Støv.