”Hvo er, og hvad bestiller” — saa talte hun, den Hulde,
„Hin Hest, der skraber som han grov Døde op af Mulde?”
O, kjender du ei mere, jeg svarede med Smerte,
Pegasus, paa hvis Ryg jeg erobrede dit Hjerte?
Da det jeg vandt, af mig han kun slet ernæret bliver;
Og derfor han til Kongen en Petition nu skriver.
Smil ikke saa sarkastisk, rynk ikke saa din Næse! —
Nu — hvad den Knægt har skrevet, vi kan dog sagtens læse:
„Min Herre og min Konge tilgive allernaadigst,
At jeg blandt alle Heste er den, som sluger graadigst.
„Og derfor, næst lyksaligt Nytaar, og glædelige
Dage for Dem og Deres, for Stænder, Land og Rige,
„Jeg ønsker, De vil tage det i høiviis Betænkning,
Om ei i mit Velvære der er for stor Indskrænkning; —
”Om ei for mig kan falde — at spørge jeg saa fri er, —
Lidt af ved Reduktionen i Deres Stutterier? —
”I saa Fald Majestæten jeg derom vil paakalde,
At jeg en Friplads faaer i en af de høie Stalde!”