Hun spurgte mig, hvornaar jeg tog Examen,
Og paa hvad Maade jeg kom ellers frem,
Om jeg studerte dertil ret med Klem,
Og af de tre til hvilken Slags Tentamen, —
„Thi førend den ei Fader siger Amen,” —
Jeg svarte: „Frøken den Klausul er slem —
Jeg laver Vers, men som De veed, paa dem
Der ikke tages Hensyn ved Examen.
De tør maaskee paa dette Levebrød
Ei tage mig ...., et Hus kan Meget sluge” —
„Jeg troer det ei — Sult er den bittre Død!” —
„Men Elskov sød” sa’ jeg med sværmersk Blik; —
„O Vee! kan De mig da slets inte bruge?”
„Nei Tak” hun læsped, — hvad gjord’ jeg — jeg gik.