„Hvad kan det dog betyde? det er som Morgengry.
Om Midnat man ej plejer at see Solen i Sky.
Og hør, hvor det ringer,
Det kimer og det klinger:
Af Kærter er der ingen; dog Lyset rundtom springer.
Jeg kiged kun saa sagte gjennem Glughullet ind.
Jeg veed ej selv, saa henrykt jeg blev i mit Sind.
Ha, hvilket dejligt Barn!
Ak, hvilket favert Barn
Laa der i Staldens Krybbe med Straaler paa Kind!.
En hjertelskende Fader stod ogsaa derved,
Og en underskjøn Moder i Straaet knælte ned.
Og rundtomkring det klang,
Det kimed og det sang:
Af Kærter var der ingen, dog Lyset om os sprang.
Saa hent et Lam i Enge, i Baand af Silkegarn,
Og bring det som en Gave til det yndelige Barn!
Men gaa stille, gaa let,
Gaa sagte, gaa net.
At ej det søde, lille Barn I vække ved det! —
Men det lille Barn det skjælved, og Frosten bittert sved:
Jeg tænkte, hvo kan være paa det lille Barn saa vred?
Jesulil, ak med Hø
Din Seng de monne strø,
Som om der intet Herberg var paa den hele Sted.
I Skovens Fugle smaa, lad jer kalde herhid!
Af eders Fjær og Dun lader os i Julens Tid
Jesus en Seng saa fin
Berede med hviden Lin:
O søde Jesulille, du deri slumre ind!”
Medens fra hele Naturens Bryst Lovsangene klinge
Grantræet ene mod Jord sænker sit Hoved i Sorg.
Ak, vemodig det klager, naar alle Væsner til Andagts
Hymner og himmelsk Fryd kalder den hellige Fest,
Synker min Krone for Slag af Øxen, da frembryder Dødens
Grufulde Nat for mig og mine herlige Børn.
Haanlig man majer os ud med Lys og prunkende Flitter,
Ak, og den livfulde Vaar seer os som visnede Lig.
Dunkelt lyder et Sagn, at engang i hensvundne Dage
Tømrede Trælle mit Ved til et forsmædeligt Kors,
Nagled med djævelsk Lyst derpaa den uskyldigste Jordsøn,
Vied en gudbaaren Aands Larve til smertefuld Død. —
Himmel, er det en Straf, som aldrig ophører, fordi jeg
Var kun et villieløst Redskab i Synderes Haand?
Ruger da Død paa den hele Natur for den enkeltes Brøde?
Skal ogsaa vi vorde fri, eller som Israels Æt
Haabløst være fordømt til evig at vente paa Frelsen?
Har ej en Christus endnu Dyret og Planten forløst?