Naar Pøbelen ham hudfletter,
Og styrer sin onde Lyst,
Du ved hans Side dig sætter
Og trykker ham til dit Bryst.
Og mens dine Kysse gløde,
Og din Arm om hans Hals er lagt,
Han lærer det usle at møde
Med Stolthed og let Foragt.
Men, naar Ideen sig nærmer
Ham med sit hellige Skin,
Da sidder du tavs og sværmer
I Drømmenes Verden ind.