Niels Møller (1859–1941)

Slangen er drevet ud af Edens gård;

det vunde dyr må fly den lyse grund,

        der læger hjærtets sår;

den svegne due søger bort af lund,

hvorfra dens mage fløj en dag i vår

        med løjet suk i mund;

jeg kun en sjælden gang tør prøve

i venners lykke sorgens bråd at døve.

Had gør mig stærk, og den hånd forlener magt,

den ringeagt, hvorunder før jeg led,

        yder jeg ingen agt;

foruden elskov ene ynk jeg véd

kan få en såret sjæl i lænker lagt;

        en ånds elendighed

af sindets gift sin føde kårer

dens synd er gavn, dens lægedom er tårer.

Når sjældent nu jeg gæster eders hjem,

I kære, kære du, jeg flygter fejg;

        for mødet kalder frem

savn, der skal sove, håb, der dødes ej;

selve den lindring, der er dulgt i dem,

        den tåler næppe jeg; —

så dybt jeg mærker pilens vunde,

at om den drages ud, jeg går til grunde.

Til hjemmets kulde bær’ jeg eders kald:

»Hvi har dit åsyn ej sit vante drag?» —

        I bringer mig til fald;

jeg kan ej le i verdens golde lag,

jeg kan ej mer formumme mig som skjald,

        om mægtig eller svag,

i livets fastelavn. Jeg droges

mod fred, og kun hos jer den mig betoges.

Længe idag jeg forsked skæbnens vej;

af mangen blomst uvægerlig det lød:

        »Hun elsker — elsker ej!«

Og om et svundet minde det betød? —

Om det var tankens fred og lykkens leg

        og det, min frygt forbød

at nævne, men I selv vil gætte? —

Dog er det vist, at varslet traf det rette.

Hejren den har sit hjem bag skov og sø;

den trætte vildfugl véd sin redes lyst

        at finde under ø;

søvnløse bølger over havets bryst

som såre sind brydes i skum og dø

        og får omsider trøst;

og er der ej et sted i gemme,

hvor jeg har lov min hjærteangst at glemme?

Igår jeg spurgte hende: »Mon du tror,

at jeg har mod at vove?« En, der har,

        ej så med tomme ord

letter sit sind og lader hånden bar,

men øver det, hvormod hans længsel fór.

        En sang så mod og svar

jeg nødig sender, men jeg lærte,

jer lykke føler ynk for andres smærte.