Dit store øje ængster mig og spørger, —
jeg synes dugg af tårer glansen blænder.
Hvad lider du og grunder så og sørger?
Hvi knuger du i hob de tynde hænder?
En ild af uvis angst din tinding brænder,
om mundens vige dvæler som et skær
af smil, der svunde, og i gråd de bæver,
er det for solens død i mulmets skygge,
for bunden fryd, der bort af brystet svæver
og myge længsler mod en navnløs lykke?
Du griber for dig som i fine strænge,
en lyd af sang i spire hjærtet fylder,
en strøm af tanker går mod talens stænge
og lyst og savn i vingebåret myller.
Vil sløret søndres, som din ævne hyller? —
Nu var det tid at mæle milde ord
om sødt at følges over verdens vove,
om ydmygt mod, der giver livet gærne,
når blid forvisning under brynet bor,
om hellig hvile under retsinds love
og lykkens frugt af kærlighedens kærne.
Du strider såre, men til ingen både,
din tankes foster ældes, før det fødes,
du mægter ikke hjærtets røst at råde,
ikkun en fattig flygtig stund dig bødes,
og før dit greb den fanger, alt den ødes.
Alene, bunden, uden hjælp og håb
driver du hen i årets sorte bølger,
der aldrig højnes mer, som nu de stiger,
en livløs brusen døver dine råb,
og slugne vande hundevis dig følger,
og dødens rovfugl højt i luften skriger.
Vi så et par ad livets veje vandre:
Fra vår til høst i samme rum de bygger
med lid og lov og agt imod hverandre,
med børn i bo og guld som huset hygger, —
og dog de færdes kun som kolde skygger,
skilte ved mile skønt i samme gård;
ej kender hjærtet den, som læben kysser;
en sjæl de søger, men et kød de favner;
ve, om de vågner under hvide hår,
når ingen kærtegn sorgens stemme dysser,
og ser i nøgen rædsel, hvad de savner.
Af vågen angst din hvide hånd du knuger
der flyder frem et døs af lange nætter,
hvor visne lig af døde timer ruger
og sløve slangeøjne mod dig retter,
mens tyst en tøjle om din fod de fletter. —
Du bryder mødig mod den trange mur,
rådløs du stedes i det bitre stævne —
Ak, om din hede kind jeg kunde svale!
O fagre kvinde, væn og mild og pur!
O tunge strid imellem ånd og ævne!
O stumme sjæl, som kæmper for at tale!