Til Edith Brandes’ Stambog.
Drypne hed Odins Ring
— den drypped ni nye Ringe
om Nætterne høres de falde
klingrende Kling i Kling.
Gyldent er Gudens Værk
og Ringen hans Vaabenmærke:
Ringene nitter om Barmen
den smidigste Pansersærk.
Haanden kan øse sig fuld,
naar Ringene over den ruller:
for fagre smaa Pigehænder
er de som Fingerguld.
— Øste vi Rigdom af hans,
en Ring som et Dryp af hans Panser
her er vi Led kun, af hvilke
Helten Dem fletter en Krans.
Datter af ham, vi har kær
som Danmarks den rankeste Ære
Drypne lod Guden Dem bære:
Ringen er bleven en Hær.