Høsten 1914.
To Pletskud — to Revolverknald —
to Liv blev slukt, to Hjerter brast,
to Kuglers vilde Terningkast
Lavinen løsned i dens Fald.
Dødskerter stiger højt af Kalk,
Raketters hvide Stjerneskud:
Hver Nat er nu en Katafalk,
hvor tusind Livslys pustes ud.
Fra dette Gravhvælv pibler Blod,
det bløder under Fløjlet sort,
og Strømmen skyller Fod for Fod
igennem Skyttegrave bort.
Blod drypper ned fra Kistelaag
og tænder Hadets Broderkrig.
To Kister aabner Dødens Tog,
og Millioner følger Lig.
Ligfølget selv er lutter Lig,
hver Mørser er en Flor-Standart;
talløse Salvers skarpe Skrig
det første Mordskud har besvart.
Evropa rejst i Lejr mod Lejr
med Sprænggranaters Drøn og Smæld
— og baade Nederlag og Sejr
Blodkranse til et Gravkapel.