Paa tværs af den søvnige Gade
gaar en ædel antik Kolonnade.
Gardister til Geværerne griber,
og du hilses med Trommer og Piber.
Du betræder en kongelig Scene,
hvor det pibler med Græs mellem Stene.
Se, Kulisser af Søjlepalæer,
graa Rokoko mod en Susen af Træer.
Hvide Sølvskyr paa Himmelblaaet sejler:
hvert Palæ i en Genbo sig spejler.
Fire Slotte af samme Familje
stillet op i en stilfuld Kvadrilje.
Alle fire andægtige lytter.
Og i Midten der rider en Rytter,
en kongelig dansk Triumfator,
klædt paa som en romersk Imperator.
I den herligste Bronze, der irrer,
imod Solen almægtigt han stirrer.
Lavrbærkranset, med Stav til Kommando
— Munden spidset i naadigt Parlando.
Skinner Maanen, ligner Giganten,
højt til Hest, selve Stenkommandanten,
paa Soklen saa evighedssikker:
dumdristige Spørger — han nikker!
Se, han rider i Natten alene
paa den tomme fantastiske Scene
— i Manegen af fire Palæer:
graa Rokoko mod en Susen af Træer.