Gyngende Vinløvsranke
med Blade af lysgrøn Silke,
slyngende op ad Muren
de mange forviklede Stilke:
føler du Druerne tynge
fuldmodne, blaarøde blanke,
siden du gulner dit Blad
— vindrubærende Ranke —
i Høst — i Høst ...
Hvor er Duften, I mange
blomsterprangende Bede?
svandt den med Sommerens gyldne,
solskinsdirrende Hede? —
Farveprunkende Asters
— fløjelsrøde og gule —
skal Eders fyldte Blomster
Naturens Fattigdom skjule
i Høst — i Høst ...
Himlen tindrer saa kølig,
saa renblaa klar sig fortoner.
Græsset er fugtigt mosgrønt,
men brunrøde Træernes Kroner;
og ind blandt de visnende Blade
høstkold Vinden sig lister;
ét for ét sejler Blade
ned, som Grenene mister
i Høst — i Høst ...
Saa er da Somren svundet,
saadan som Drømme kan svinde
om noget, man atter gad drømme,
som helt er gangen af Minde.
— Nu alle svulmende Lyster
i Vinterkvarter maa trænges:
og saa maa der tæres paa Haabet
og atter kun fremad længes
— i Høst — i Høst ...