Der kan ligge som Guld i Vesten
i flydende klare Strømme,
naar Solen er nede, og langsomt
Aftenskyerne svømme.
Og ude paa Guldhavets Flade
der sejle som bjærgfulde Øer
Skyernes blaanende Banker
om paa de blikstille Søer.
Hen over Vandspejlets Flade,
den vide, uendeligt vide,
smaa Skyflager sagtelig flyde,
som bugnende Smaasejl glide ...
Og staar jeg og stirrer mod Vesten
mod den gyldent glimrende Stribe,
kan det hændes, at Tanken følger
med Skyernes glidende Skibe
hen over det flydende Guldhav
i det vide, hvor Grænserne vige,
paa Togt mod den nye Verden
for at naa til et ukendt Rige.
Det er som saa’ jeg et Strejflys
af Evighedsglansen spille
ud over Himmelhavet,
Havet det store, det stille ...
Der kan ligge som Guld i Vesten
i flydende klare Strømme,
naar Solen er nede, og langsomt
Aflenskyerne svømme.