Hver Blomst og Frugt, min Haand kan naa,
jeg attraa vil og plukke,
— kun Himlens Stjerneblomster smaa
er nopnaaligt smukke.
Hvert Hjerte, som jeg Magt har paa,
jeg stinge vil og saare;
det Øje, som jeg mest har kær,
jeg tvinger helst i Taare.
Alt, hvad mig kunde gavne mest,
det vil jeg helst forspilde.
En Kvinde har forstødt jeg, som
mig evigt elske vilde.
Den Lykkering, min Finger bar,
jeg kastet har i Havet.
Min bedste Skat i Jorden er
ufindelig begravet.
Hver Frugt og Blomst, min Haand kan naa,
den vil itu jeg blade,
— alene Himlens Stjernehær
min Haand kan ikke skade.
22. Juli 1893.