— — — — — — — — — —
Jeg selv er i poetisk Henseende saare gold for Tiden; i Aaret 1899 har jeg overhovedet ikke faaet fuldendt noget Digt. Jeg kunde vel nok blive ved ”das alte Lied zu leiern“, men det bliver i Længden trættende baade for mig selv og mest for dem, der skal læse det. Og til at skrive noget nyt mangler jeg Oplevelser, Impulser; jeg er ganske blottet for den Ævne at kunne skrive Vaarsange om Vinteren eller Kærlighedsdigte uden at føle Kærlighed — og ønsker den for Resten heller ikke.
— — — — — — — — — —