I Drømme mit Liv er rundet,
og Drømmene blev mit Fordærv;
for dem har jeg ødet mit Væsens Guld
til sidste tyndslidte Skærv.
Fra Dagens Daad har jeg drømt mig,
fra Mandsviljens Nej og Ja;
men Mørket med Tænders Gnidsel og Graad,
det drømmer ingen sig fra.
Paa Drømme mit Liv var bygget;
og slukkes min Sjæl i Kvæld,
saa har jeg kun Drømmenes falske Mønt
at byde for al min Gæld.
Tomt er i Drømme at leve
og usselt i Drøm at dø —
forbandet være det Figentræ,
der ej giver Frugt og Frø!
April 1902