羅潤南詩
琴音曲操鳳求凰
雲想衣裳花想容
感動寒宮仙女會
清風明月現真儂
Mandarinen staar bøjet over den mangestrængede Ljung-kum og besjælet af hans Stemning begynder dens Strænge at synge.
Hans Spil udtrykker hans bevægede Tanker. Det kalder paa de kære afdøde Venner, der svæve ned og besøge ham i hans Stue.
Himlens Skyer blive til flagrende Klædebon og Havens Blomster forvandles til Ansigter.
Den blide Aftenluft trænger ind til ham, og Maanen, der netop kaster sit Skær ind ad Vinduet, lyser for ham og hans Gæster.
