Blæsten rev et Pileblad løs; det faldt flagrende i Søen og gled bort, vugget af Strømmen.
Tiden har slettet en Erindring ud af mit Hjerte, en Erindring, som kun langsomt lod sig slette ud.
Henslængt paa Søens Bred, stirrer jeg tungsindigt efter Pilebladet, som rejser langt bort fra det ludende Træ.
Ti siden jeg har forglemt hende, jeg elskede, drømmer jeg hver en Dag tungsindigt henstrakt ved Søens Bred.
Og mine Øjne følger stadig Pilebladet, og nu er det naaet tilbage under Træet, og jeg synes Erindringen aldrig er slettet ud af mit Hjerte.
