Med Hovedet støttet paa min Haand betragter jeg Papirsbladet, som bliver ved at være hvidt, siden jeg slog mig ned her.
Jeg betragter ogsaa Tuschen, som tørres paa min Penselspids.
Min Tanke synes at slumre; vil min Tanke maaske aldrig vaagne paany?
Jeg gaar bort over den solhede Slette, og jeg lader mine Hænder stryge hen over høje Græsstraa.
Paa den ene Side ser jeg den fløjlsbløde Skov, paa den anden de skønt formede Bjerge, pudrede af Sne og røde af Sol.
Og jeg betragter ogsaa Skyernes langsomme Flugt, og jeg vender hjem igen, forfulgt af Ravnes Skoggerlatter,
og sætter mig foran Papirsbladet, som bliver ved at være hvidt under min Pensel.
