Vandskrækker
En Arabesk
En Arabesk
Da jeg badede i Forgaars
bag en leret Skrænt paa Mors
følte jeg et Stik og øm i
Foden, tænkte jeg en Træting
havde ligget skjult paa Bunden
med et gammelt Søm i.
Jeg tog fejl, jeg saa en Fjæsing
mudre ud af Grunden.
Jeg besvimede paa Stedet
laa og skvalped’ som en Skude
— drømte om en Fiskesnude —
skyllede saa ind paa Fedet
som et vandkoldt Lig i Brudelagener
af hvide Roser.
Vandet forekom mig loddent
og af Søtang var det raaddent.
Døde Torsk drev op omkring mig
som med Bugen vendt ivejret
gabede med stive Gæller
og med mælkehvide Øjne;
som en halvkvalt Kat, der spræller
under en nedstyrtet Bjælke,
saa jeg deres Øjne spjælke.
Jeg vil ikke mere bade,
ikke mere gaa i Vandet,
jeg er stukket af en Fjæsing.