Hører du vilde Skumheste stampe,
hører du Fnyset fra Brændingens Gny,
sér du dem styrte, sér du dem trampe,
Mankerne flagre og Maagerne fly!
Dybt i det Dybe Smærterne drømme,
Dønningen gungrer af Havmandens Ridt,
hører du ikke de stærke Strømme,
sér du det vælte om Klinternes Kridt!
Verdner af Saltvand skyller derover —
Hører jeg dog gennem Bølgernes Klang,
snart som en Hvisken, snart med Kartover
Tak, Vilhelm Melbye, du hørte vor Sang!