Hvem kender Tiden? — Tiden er som Dugg
for Skæbnens Fødder — Sekler skifte
som Ebbe og som Flod ved Havets Bryn.
Som en Fugl Fønix hæver sig paany
Aarhundredet, den stolte Svanefugl,
og spreder ud til Flugt de stærke Vinger.
Sangsvane var den i det svundne Gry,
da Øhlenschlägers Guldhornstoner klang,
og Staffeldts stærke Digterharpe sprang.
Sangens Aarhundred — var det Svanesang?
Nu løfter sig paany de stærke Vinger
og som et Tonebrus i Luften klinger.
Guldaldertiden varsles ind paany.