Ak, du min skønne Fugl, min Kolibri,
der funklende som Ild forbi mig svirred,
end mindes jeg din Stemmes Trylleri,
og hvor betaget jeg i Natten stirred.
Jeg aned’ ej, at Fuglen fløj forbi,
da som en Tone den i Natten dirred
saa flygtig som den Lyst, der mig forvirred,
en hurtig sluttet, fager Melodi.