Hvor malte du smukt i de unge Aar!
dine Lærreders duggede Druer
og duftige Roser — en Blomstervaar,
som hos Vennerne endnu vi skuer.
De mange Venner, der kommer og gaar,
disse Kunstnere med deres Fruer,
saamange, at ofte de Snesen naar,
de holdt Mandjævning i dine Stuer.
De kom der og roste dig en og hver,
der var Malere, ja, Virtuoser,
dog husker jeg en Kineser især,
der var elskelig ukendt med Gloser.
Han sagde blot: »Ah!« og suged sit Vejr
for at antyde Duften af Roser.