Hvor Sjæl er en Draabe, der skælver
paa Evighedernes Hav,
den funkler et Nu i Solen
og synker i Bølgernes Grav.
Saalænge som Mennesker leve,
de kan blive hundrede Aar,
den samme blinkende Skælven
igennem en Duggdraabe gaar.
O se dog, hvor luer den gyldent!
det Hjerte brister i Fred,
der rummer et Skær af Solen,
som faldt gennem Skyerne ned.