I Sommer har jeg gæstet Schack-Staffeldts Fødested,
en Bondeby, der hvilte i Sommerdagens Fred,
en Rejsende vel syntes han havde hørt hans Ry;
men ellers kendte ingen ham i hans Fødeby,
jeg drog derfra i Tanker — lidt vemodsfuld tilsinds —
og tog saa med en Dampbaad fra Sassnitz op til Binz.
De store Skove blunde langs Rana-Rügens Kyst,
den lille Damper baner sig Vejen støt og tyst,
da ser jeg spændt paa Himlen den mærkeligste Sky,
tungtsvulmende den bredte sig over Land og By,
højt hævet over Øen Apollo i sin Karm,
fulgt af to vilde Hunde, der halsede af Harm.