Det var ej nogen Herregaard,
der laa ved Søens Bred,
men der var gode, danske Kaar,
og der var Hjertefred.
Der laa jeg tit ved Søens Brink
alt med min Medestang,
fra Baaden trak jeg op en Blink,
hvorpaa en Gedde hang.
Jeg fanged Krebs blandt Rør og Siv
og fandt dem skokkevis,
jeg fulgte smaa Insekters Liv
i Solnedgangens Dis.
Da lød min glade Barnesang
omkap med Bølgens Brus
og fra den hvalte Nøddegang
de høje Træers Sus.